Tableau_3Tableau_2

Et af mine yndlingsspots i København er interiørbutikken Stilleben. Jeg har været fan siden de lå i et lillebitte lokale på Kompagnistræde, og jeg kan nærmest ikke gå tomhændet derfra. Udover at sælge alskens smukke sager til din bolig, er de også begyndt at designe små kollektioner selv og i samarbejde med andre. Det seneste samarbejde er designet for Georg Jensen og er en serie af rammer og spejle inspireret af antikke sølvrammer, udarbejdet i aluminium. Spejlet ville hænge smukt i min entré. Just saying…

Er det forkert at jeg er ret glad for at temperaturen lige er faldet et par grader? Er ikke så god i den tunge varme, og kan bedst lide at kunne have en let jakke eller skjorte på. Det her outfit gad jeg godt, er især mega klar på et par Marni sandaler. Og de må godt glimte ligesom dem her…

Skjorte – Clouds, Bukser – Clouds, Solbriller – AJ Morgan, Hårbånd – Missoni, Liptint – Glossier, Sandaler – Marni

TT_AW_SS16_A6_Postkort_Final_04022016_Uncoated_019-(1)small TT_AW_SS16_A6_Postkort_Final_04022016_Uncoated_015_small TT_AW_SS16_A6_Postkort_Final_04022016_Uncoated_011

Så er den nye kollektion fra Trine Tuxen endelig kommet! Den hedder “Birthstone” og er opkaldt efter alle de smukke sten, som Trine har valgt at arbejde med denne gang. Rubiner, Månesten, Opaler, Turkiser, Safirer, for at nævne nogle få, skinner om kap på alt fra øreringe, halskæder og smukke lillefingerringe. Jeg er forelsket i mange af modellerne og skal nok have investeret i en spiral ørering og en fin ring til min lillefinger. Har bare ikke besluttet mig for hvilken sten jeg skal vælge endnu #thestruggle

Se de fine smykker og shop her!

Så blev det sidste dag i skønne maj. En måned der må være en af mine absolutte favoritter. Alt springer ud og sommeren er inden for rækkevidde. Maj har budt på lange lune dage og et outfit, som det her er perfekt til dagens gøremål og til når mørket falder på og der skal skåles i rosé. Den lille bucket bag har den smukkeste royale blå farve, som kun kommer rigtig til sin ret op ad solbrun hud, så lad os håbe at vejret fortsætte.

Skjorte – H&M, Shorts – Kokoon, Halskæde – Trine Tuxen, Taske – Mansur Gavriel, Sandaler – Chloé

HyperFocal: 0
HyperFocal: 0

The Row har netop åbnet deres første fysiske butik i New York og den er, surprise, simpelthen så flot. Butikken ligger på Upper East Side i et smukt gammel town house i tre etager og er udviklet i samarbejde med indretningsarkitekten Jacques Grange og de to Olsen søstre. Udover at tilbyde hele The Row’s samlede sortiment, er også interiør og kunst til salg. Jeg skal helt sikkert forbi næste gang jeg er i New York. Jeg har nok desværre ikke råd til at købe så meget, men inspiration er heldigvis gratis…